Jeg er begyndt ar arbejde med mine filer fra Istanbul, er indtil videre kommet ned på 77 fotografier ud af de 2079 filer jeg havde med hjem.
En af de ting jeg frygtede ved mit nye Leica M9 + 28/2 var at jeg ikke kunne lave de samme aftenbilleder, som min Canon 1DSMK3 + 35/1.4L har givet mig.
Jeg elsker det lys, der dukker op når først dagslyset svinder og byens, himmelens og trafikkens lys tager over.
På busholdepladsen i Sultanamehed er der et dejligt leben af mennesker, der skal hjem til deres egen bydel efter en lang dag i bazaren.
Heldigvis er Leicaens iso-håndtering ikke så ringe som mange snakker om. Jo, vist er der iso-støj, og nok en del mere end med mit Canon, men selv ved 1600 iso er der gode hudtoner og en dybde i farver og kontrast.
Denne unge gut havde skruet opmærksomheden indad og en lukkertid på 1/30 med SOFT-advance var nok til et skarpt foto. Leicaens fokusindstilling er et kæmpeplus i det svage lys, hvor Canons autofokus giver op og man skal fokusere manuelt på den, til det formål, ret ringe matskive.

Leica M9, Summicron 28/2 ASPH, 1600 iso, bl. 2.4, 1/30.
One Comment