Photografica bruger mig til at være kursusleder i en lang række workshops. Det giver mig mulighed for at møde nogle glade fotografer og give dem god inspiration og viden.

I dag var det et kursus i model/flashfoto og det hele foregik i Skindergade, hvor Photografica jo holder til. Profoto leverede udstyr til workshoppen, og deres nye B1/B2 serie er ret fantastisk at arbejde med. Fejlfrie triggere, højt output og lav vægt, skønt. Vi havde adgang til alle former for lightmodifiers og brugte striplights, octoboxe, snoots og deres nye beautydisc.

Vores model var Fie Rose Lindegaard, sød ung pige, ret modelerfaren, og alle deltagere fik opgaven med at instruere hende. Alle fik gode skud i kassen og forhåbentligt noget viden og indblik i studiefotograferingens spændende univers.

Jeg fik en underlig kløen i min pegefinger, en kløen, der fik min hånd til at skrive “LEICA Q” på google, og der var det jo, et smukt kamera med stolte aner, de helt rigtige specifikationer, et smukt sort ydre og et LEICA-rødt logo.

Nå, ringe ind til Michael hos Photografica og spørge om man måske kunne låne en demomodel, og Michael er ikke en person, der siger nej. (i hvertfald ikke til mig)

Leica Q er et kompakt hus med 24 megapixel sensor, fastmonteret 28mm/1.7 objektiv, 3.6 megapixel søger, drejeknap til lukkertid, blænde og en supersmart manuel fokus funktion. Pris 31000,00 incl. rem og modlysblænde.

Jeg har brugt et par dage til at teste kameraet af, i mine egne omgivelser i NV, i mørkt vejr, skyet og omkring solnedgang, det er et fedt lys at arbejde i, synes jeg.

 

Jeg holder Q’eren op imod mit nuværende Fuji X-t1/X-E2 setup, der har været mit foretrukne de sidste par år, og Leica M9, der var det fra 2010-2014.

Dejligt at være tilbage i Leica-land, så gedigen en fornemmelse og gennemtænkte detaljer i det der betyder noget, nemlig hvordan er det at fotografere med, og der har Leica et forspring med deres designeres indsigt og kreativitet.

Knapperne sidder hvor de skal, blænderingen yderst, manuelt fokus som på et M-optik, synlig lukkertider, men desværre ISO-skift nede i menuen, eller på en funktion, noget jeg sjældent gider sætte op.

Men manuelt fokus overgår Fuji med 20 hestehoveder, nemt, drej over til manuelt, super fokushjælp i søgeren med røde outlines hvor fokus ligger, så fedt. Plus til Q.

Macro skiftes nemt over fra nærgrænse til 0,3m, nu helt til 0,1 meter.

Her er Q bare så meget bedre end en M-optik, der kun fokuserer til 0,7m. Plus til Q.

Søgeren i Q er på 3,6 megapixel, mod et fuji på 2,4. Alligevel er Fuji X-T1, bare så meget bedre at arbejde med, stor som Imperial, detaljeret og med de helt rigtige informationer, uden at blokere. Plus til Fuji.

Diskretionsfaktoren i en Q er stor, rimeligt kompakt, nærmest lydløst og søgeren placeret i venstre side, gør at man ikke opfattes som anmasende. X-T1 ser mere kameraagtigt ud, men der har jeg jo X-E2 til undercoverfoto. Plus til Fuji. Lukkeren i Q er ret diskret, men en Fuji X-T1 på elektronisk lukker siger jo slet ingenting. Uafgjort.

Så er der naturligvis billedkvaliteten. De der leicafiler er fantastiske. 6000×4000 pixels i lækker skarphed, meget flot opdeling i skarpt og uskarpt, og neutral til varm farvegengivelse. I søgeren før optagelse ser det lidt fladt ud, men i LR6 står det pænt/neutralt. Jeg synes, jeg er nødt til at arbejde en del med presets for at finde en stil jeg kan lide, men det kan sagtens lade sig gøre, der er bare ikke det spark i det umiddelbare resultat, som jeg fx. får i en fuji x-trans sensor med filmvalg Velvia. Ikke noget jeg ikke kan få frem, men Fuji inspirerer bare fedt med de der (poppede) filmprofiler. Plus til Fuji.

Konklusion. Leica Q er et fantastisk kamera, så lækker en kvalitet, og det kamera jeg ubetinget ville vælge at tage med på den der berømte øde ø. Bytte med Fuji? Hmm, nej ikke for nu, jeg bruger mit Fuji setup til mere og mere professionelt fotografi, og til det har jeg brug for de objektiver jeg har fra Fuji.

Jeg var i Prag for 1 måneds tid siden og der ‘faldt’ jeg over en bro midt i byen, 450 meter lang og hævet højt over en mindre bydel. 6 spors motorvej, 2 metrorør og fodgænger og cykelsti.

Jeg fik taget en masse flotte, grafiske billeder og har egentlig fået en skøn serie ud af det.

Siden har jeg forsket lidt i sagen og fundet ud af en masse viden om broen, bl.a at den er bygget af russerne i 1973, at man brugte russiske tanks til at teste holdbarheden og jeg fandt også nogle fotos fra den tid.

I starten af december drager jeg derned igen og bruger 2,5 dage på at gøre projektet mere færdigt, måske til en udstilling senere.

Kald mig bare bro-nørd…

Her er nogle af de billeder jeg har fundet på nettet:

Og lige et af mine egne:

… og jeg er faktisk lidt nervøs over igen at skulle opleve de mange skæbner i dette utrolige land.

Sidste gang i 2010 var det rydningen af et lokalt slumområde, der blev meget nærværende, for hele familier, enlige mødre med 4 børn og lokale arbejdere mistede deres hjem igennem mange år.

Denne gang skal jeg til New Delhi og Calcutta og både håber og frygter at der kommer lignende eller andre gode historier at fortælle.

Klik på billedet for at se min indiske portfolio, so far…

Rydning af lokal slumområde

… dressed up for battle, they still look like princesses.

Sidste uge var det Mixed martial arts, denne uge var jeg til Rollerderby i DGI-byen. 2 hold med rullestærke piger i hullede netstrømper kæmper om at få løbet flest banerunder, mens et godt underholdt publikum hepper det de har lært.

Det er første gang Rollerderby er på dansk jord, men sikkert ikke den sidste.

Jeg havde en 24mm og en 85mm med til lejligheden og behøvede ikke mere. 1600iso, 1/125 og blænde 2 var det lys der var der, så jeg er glad for at jeg ikke havde fået en 70-200/4 med, ligesom den politiken-praktikant, jeg derfor lånte min 85/1.2.

Nyd serien på www.olebojensen.com.

Rollerderby copenhagen

… var der underligt nok ingen der sagde i lørdags i Brøndbyhallen.

Begivenheden hedder MMA (mixed martial arts) og er en dejlig, brutal omgang boksning, brydning, karate og thaibox, mixed op i en 6 kantet arena med 4 videokameraer, der dækker alle de hårde detaljer.

Det ser voldsomt ud på tv, men når man står lige der ved siden af, er det ikke så slemt. De er jo alle professionelle kampsportsudøvere og kan både forsvare og angribe.

Stemningen var fortættet i hallen og mod min forventning var der hverken slagsmål (eller tilløb til samme) i eller uden for hallen, så publikum havde ligesom fået afledning for deres aggressioner ved at se de 8 kampe.

Jeg havde udstyret mig med mine 2 Canon 1dsM3 huse + en 24/1.4L og en 100/2 USM og kunne nemt skifte perspektiv undervejs. I tasken lå også min 35/1.4L, som jeg lånte ud til en praktikant fra Berlingske. Han havde en 24-70/2.8 med og kunne ikke få helt skarpe billeder på 1/40 sekund.

Du kan se en større serie på olebojensen.com, advarsel om stærke billeder.

MMA, mixed martial arts i Brøndbyhallen, Canon 1dsMk3 100/2

…det samme gør de mange dejlige københavnske festivaller, her Jazzfestival 2011.

Har ledt efter den optimale tele til portrætfotografi med mit Leica M9. Havde egentlig fingrene i en Elmarit 90/2.8, men synes ikke helt den levede op til forventningerne. Så kiggede jeg på APO-Summicron 75/2, men synes at søgerrammen er for svær i en M9, når der er en 75mm monteret.
Sidst fik jeg så fingrene i en brugt Summicron 90/2 i som-ny stand fra en kvinde i Østrig.
Pris kun 6100,- incl. originalt Leica UV-filter, rent røverkøb, når man tænker på at den nyeste 90/2 koster 22000,- + 1000,- for et filter.
Et par dage med tests afslører 90eren som en meget dejlig optik, skøn skarphed og smuk bokeh.

Sammen med en flok glade ex-kursister var jeg på en hyggelig aftenfotograferingstur. Lokaliteten var bryggen ved fisketorvet og himmelen var dejlig bevægelig med lave drivende skyer, der lige tog farve efter neon-lyset på jorden.

Jeg var bevæbnet med Leica M9 + Elmarit 21/2.8 og selvfølgelig et godt stativ, her er nogle af de bedste skud.

Imponerende at der ikke er mere overstråling i objektiverne, selv ved eksponering på 2 minutter, bl. 16 og iso 80.

På en dejlig aften på Charlottenlund strand var det ren fornøjelse at se himmelen optræde med disse skønne skyer og en enkelt jet.

Det er jeg ihvertfald ved at få øjnene op for.

Måske har jeg bare ikke kigget godt nok efter før, men de sidste par uger har jeg være lidt optaget af at finde sjove, underlige, sære og især gamle køretøjer i det almindelige bybillede og prøve at udstille deres pudsigheder med et fotografi.

Som her med denne Cadillac i Rågeleje, blandt tidens moderne minibiler.

… kan have mange betydninger, men i denne uge betød det helbredelse for en af de mange patienter øjenlægerne hos min kunde behandler i løbet af en arbejdsdag.

Opgaven gik ud på at lave en samling billeder i klinikken til brug på deres hjemmeside.

Den tekniske udfordring i dette billede var den meget store kontrast imellem operationslyset og det reflekterende lys fra operationsstedet. Jeg valgte at gå med det reflekterede lys for at udtrykke den sterile og professionelle atmosfære der hersker, når fagfolk udøver deres erhverv.

Canon 1ds MK3 50/1.2

… så går turen til Istanbul. Ialt 12 elever, min søn og jeg drager til den fantastiske by og naturligvis håber vi alle på en gang solskin og 15 grader, selvom mindre også kan gøre det.

Det bliver mit 6. besøg i byen og billedet her, fra 3. besøg, et taget i det fantastiske lys, der kommer ud af kombinationen lave tågeskyer og kulbuelamper.

For nylig var jeg et smut i Barcelona og tog også nogle billeder, selvom turen mest var tænkt som en lille ferie fra dagligdagen.

Vel hjemme igen fandt jeg lidt tid (og som en opgave fra et af mine kursushold) til at lege med ideen om at bruge billederne som pladecovers for fiktive bands og her er nogle af resultaterne, altså Barcelona som musik.

En noget teknoinspireret plade med gang i den for danseskoene. (Billedet er ovenlyset i elevatoren i vores ferielejlighed)

Tung amerikansk sing-a-song rock med stærke rødder i Detroit. (Scene fra bydelen Mina som er det tætteste Barcelona kommer på slum)

Endnu en danseudspil fra britpop-scenen. (Indvendig trappe i betonbyggeri i Mina)

… var en kold affære for alle implicerede.

De 30 hjemmeværnssoldater fik alle overrakt en medalje af hjemmeværnets kommiterede Jens Hald, hvorefter den store parade gik mod rådhuspladsen. Her
hædrer Helge Adam Møller en af de sårede soldater med en æresmedalje.

 

… men hvad skal jeg sige, der har været gang i nogle andre ting i stedet for at skrive på bloggen.

Derfor må jeg lige lave en mega opsamling og håber I vil bære over med at kommentarerne ikke bliver så lange.

En mindre opgave for KRIFA var at lave et portræt af Bettina. Bettina var blevet smidt ud af en kommunal ordning i utide og KRIFA hjap tingen på gled.

En portrætopgave for hjemmeværnet bragte mig til Marienborg, hvor jeg fik dette dobbeltportræt af Jens Hald og landets statsminister.

En opgave for Sundhed.dk i forbindelse med Lægehåndbogen tog mig med til øjenlægen med Hanne. Personligt synes jeg det er grænseoverskridende at lade skarpe genstande komme tæt på mine øjne, men min model Hanne tog det i stiv arm.

En af mine kunder Post og telemuseet, et fascinerende sted på købmagergade åbnede et ny frimærkelegeland. Min opgave var at producere reklamebilleder i det halvfærdige byggeri. Billederne bruges nu i Købmagergade og har været husstandsomdelt i indstikket MedRundt fra Post Danmark.

Glade børn er altid dejligt og når man giver glade drenge og piger en fodbold bliver de bare endnu gladere. Billederne er lavet til Københavns Kommune til brug på hjemmesider og årsrapporter.

Thomas er en upcoming frisør der havde brug for et lækkert portræt til bred markedsføring.

Topledelsen i Kommunernes Landsforening havde brug for et magasinbillede til deres årsberetning, som vi skød i det store atriumrum i KL-bygningen.

Som en lille sød rosin i pølseenden var der skønne Emma på 1 år, der med stor glæde poserede for den stakkels fotograf der faldt på maven for charmen.

… på mit nye engelske, personlige website.

Sitet er et initiativ for kunne vise mange store spændende billeder og selvfølgelig gøre reklame for mig selv internationalt.

Klik gerne ind på www.olebojensen.com og drøn lidt rundt i billederne.

… kunne jo være et kursus eller deltagelse på min workshop i Istanbul.

Mange vælger at bruge penge på et nyt kamera, en ny optik eller en flash, men det der i virkeligheden ville få deres fotografi til at blomstre er at bruge mere tid på deres hobby.

Hvis du deltager på et af mine kurser vil du få et stort løft i dine fotografiske evner og samtidig også blive inspireret af dine med-kursister og turene ud i byen for at fotografere.

På turen til Istanbul vil du få god tid til at fotografere, individuel feedback på din måde at arbejde på, samt møde en af verdens store storbyer, endda både på europæisk og asiatisk jord. Der er stadig 3 pladser tilbage på turen.

Derfor vær nu god ved dig selv og se at komme afsted.

… så overvej fx. en af disse 5.

Fashion og editorial fotograf Michael Grecco afslører her sine hemmeligheder, når han viser fede billedeksempler fra sine mange år i branchen.

Joe McNally står nu forrest i strobist bølgen og som repræsentant for Nikon viser (og sælger) han flashløsninger på sine meget spektakulære billeder.

Michael Freemanns opdaterede værk, der i nøje detaljer gennemgår den dybere psykologi omkring opbygning af billedets komposition.

Gadefotografi er på vej ind igen og denne bog indeholder fede tips og fede portrætter af de store i denne helt særegne stil inden for fotografi. Husk det skal være udgaven med duen, da den anden er på fransk.

Fotografi handler om andet end teknik og held. Dine egne input til billedet, når din hjerne sorterer i de milliarder af indtryk vi bombarderes med, er i virkeligheden din egen personlige stil. Find roen og dybden i dig selv og bliv en bedre fotograf.

… og København ligner et stort julemarked, med salgsvogne, pynt og nu også med sne.

Her et billede fra i søndags fra Nyhavn, hvor de sidste stædige udendørsgæster samles under de varme terassevarmere for en fadøl eller et glas vin.

.. hvis man vil have de sidste gule blade registreret for i år, for på onsdag kommer frosten i stor stil over landet.

Det er bare den fedest følelse at gå rundt i skoven, se de fantastiske farver og bare være skabende med sit udstyr.

Det er jo den ægte fotoglæde der skal dyrkes, at se, være og skabe. Prøv at undgå at sætte forhindringer i vejen for at leve i den proces så meget af livet som muligt, og husk det bedste kamera er det du har med dig.

Jeg er begyndt ar arbejde med mine filer fra Istanbul, er indtil videre kommet ned på 77 fotografier ud af de 2079 filer jeg havde med hjem.

En af de ting jeg frygtede ved mit nye Leica M9 + 28/2 var at jeg ikke kunne lave de samme aftenbilleder, som min Canon 1DSMK3 + 35/1.4L har givet mig.

Jeg elsker det lys, der dukker op når først dagslyset svinder og byens, himmelens og trafikkens lys tager over.

På busholdepladsen i Sultanamehed er der et dejligt leben af mennesker, der skal hjem til deres egen bydel efter en lang dag i bazaren.

Heldigvis er Leicaens iso-håndtering ikke så ringe som mange snakker om. Jo, vist er der iso-støj, og nok en del mere end med mit Canon, men selv ved 1600 iso er der gode hudtoner og en dybde i farver og kontrast.

Denne unge gut havde skruet opmærksomheden indad og en lukkertid på 1/30 med SOFT-advance var nok til et skarpt foto. Leicaens fokusindstilling er et kæmpeplus i det svage lys, hvor Canons autofokus giver op og man skal fokusere manuelt på den, til det formål, ret ringe matskive.

I denne uge havde jeg fornøjelse af at fotografere Dronningens tro følgesvend og livsstykke, Prins Henrik.

Prinsen var medvært ved lanceringen af hans egen Cognac i samarbejde med Braastad og verdenspressen var naturligvis mødt op for at smage.

Prinsen er fantastisk lun og morsom, og han håndterer tumulten på en yderst charmerende måde, og det slog mig pludselig at han minder mig en del om min far, blot skal jeg lige have lært min far at drikke Cognac Royale.

Cognac-en nåede jeg ikke at smage, næste opgave var nært forestående, men der var en tung duft af ædle druer og tung sprit i rummet.

En hyggelig lille opgave på kastellet gav mig mulighed for at få rørt mit transportable flashanlæg, bestående af en hvid paraply, en Canon 580EX2 og en ST-E2 trigger.

Det er jo dejligt at det igen er blevet lidt mørkere, dels er det nemmere at overgå dagslyset og få en god kontrast virkning, dels rækker kundernes eget udstyr ikke til at arbejde i det nærmest tusmørke-agtige lys, der hersker, så de ringer nok lidt oftere efter en prof.

… og ligesom jeg for første gang var på Roskilde Festival i år, så kunne jeg åbenbart også blive fristet af det lille vidunder, kaldet Leica M9.

Egentligt startede det med mit kursus i New York, hvor mit Canon 1DS3 var den helt store opmærksomhedsmagnet (syntes jeg) og den oplevelse fødte drømmen om noget diskret, let, simpelt og alligevel sofistikeret og godt.

Efter en uges betænkningstid måtte jeg så tømme bankbogen og købe en Leica M9 samt en dejlig Leica summicron 28/2 optik.

28eren er siden hen blevet suppleret med en dejlig 50/2 og snart kommer favoritoptikken summilux 35/1.4 med posten.

Den store prøve bestod M9 i Istanbul i sidste uge, hvor det var mit eneste kamera i 4 dage, næsten udelukkende med 28/2 monteret, små 2100 fotografier blev det til, meget inspirerende.

.. ok, jeg blev nummer 3, men det er sgu da også stort nok.

Sammen med TDC-aspekt deltog jeg i FEIEAs årlige Grand Prix for personaleblade, og mens bladet (med mange af mine billeder) blev nummer 2, løb jeg med en 3. plads i kategorien bedste magasinbillede.

FEIEA står iøvrigt for Federation of Internal Communications Associations across Europe.

3. pladsen er fra en serie jeg lavede for TDC med mountainbikemesteren Marie Kunst i 2009.

Marie var med på alle de billedideer jeg havde taget med og kun, da vi skulle dekorere hendes ansigt med muddersprøjt og vandpyttevandet vi brugte, pludselig viste sig at være hesteurin, afslørede hun sine feminine sider.

Billedet kan ses herunder.

 

I starten af oktober var jeg blandt de 10 heldige fotografer, der blev udvalgt til at deltage i workshoppen “MASTERCLASS, streets of New York” med berømte Peter Turnley i Harlem, New York.

Det var spændende at møde de 10 kolleger og jeg kendte ikke nogen af dem i forvejen, så det tog lidt tid at spotte dem i lufthavnen, måske tildels fordi de overhovedet ikke lignede deres facebook-billeder, men hvis ikke en fotograf skulle kunne forskønne sig selv, hvem så.

Vel ankommen til New York havde jeg nogle dejlige timer med min søn, Mads, der jo går på ICP i byen.

Workshoppen hos Peter Turnley foregik hos ham personligt, i en lejlighed i Harlem med fed udsigt over bydelen. Efter nogle timer med god inspiration gik vi samlet ud og fotograferede på Times Square. Det var tydeligt at Peter Turnley ikke var vant til at alle elever på et hold var professionelle fotografer, men han hævede barren og alle fik modspil.

I løbet af ugen var vi så skiftevis ude og arbejde og hjemme hos Peter og editere, så vi alle endte op med 15 billeder med god sammenhæng.

Det var en dejlig udfordring at skulle fange essensen af den dejlige storby, og jeg er selv ganske godt tilfreds med mit resultat.

Vel hjemme igen ser jeg nu frem til 4 hektiske dage i Istanbul, i starten af november, hvor de nye evner skal prøves af.

Du kan finde hele serien her: New York

Her mit bedste bud fra kurset.

 

… og man kunne få det indtryk at firmaet var helt lukket ned for business, men tværtimod, der har været god gang i aktiviteterne, jeg har bare ikke fået skrevet noget om det her på bloggen.

Så derfor får du lige en kavalkade over de sidste par måneder.

 

Henrik Hurtigkarl, ejer af efys.dk stod og skulle bruge nye billeder til firmaet hjemmeside.

 

På Post og Telemuseet ville de gerne have dokumenteret hjemvendelsen af en gammel postdilligence, der havde været udlånt i mange år.

 

For KEY2KNOW lavede jeg en serie modeloptagelser for en af deres medicinalkunder.

 

Apport Systems sendte mig ud til en større dansk virksomhed for at fange effektiviteten på et IT-styret lager.

 

Et dejligt efterårsbryllup på den skønne danske ø, Ærø, med højt til himmelen og en skøn natur.

 

Hjemmeværnsledelsen var på rundrejse i landet for at udbrede de nye forholdsordrer.

 

For TDC-aspekt var jeg en tur i Ganløse og se på skoleelevers brug af mobiltelefoner i undervisningen.

 

Post og Telemuseet havde brug for en opdatering af deres billeder af de nye udstillinger de lancerede på kulturnatten.

 

Kommunikationsfirmaet MAP1 brugte mig til fotograf på et sæt identitetsbilleder for en af deres kunder.

… med radiotriggere for under 250,-

Det er sommetider noget nedslående når spirende fotografer spørger mig, hvad det koster at skaffe sig noget flashudstyr, der kan bruges til at lægge anderledes lys med, for det koster jo kassen at anskaffe sig en Canon/Nikon flash og et sæt Pocket Wizards.

Det fik mig igår til at finde en pose på loftet med nogle gamle, men bundsolide Vivitar flash unit af typen Vivitar 285HV Zoom Thyristor Flash Vari Power, som jeg engang købte på ebay, men som senere røg på loftet til fordel for 3 Canon 580EX2.

Bygget som en tank og solgt gennem 30 år er Vivitar ikke et smukt syn, men tilgengæld billig og driftsikker som en VW boble.

Vivitar-sjoveren yder ca. ledetal 44, en moderne topflash cirka 55, så der er vi næsten med. Den kan selv styre lyset pr. automatik på bl. 2, 4, 8 og 11, ligesom den kan styres helt manuelt på fuld, halv, kvart, ottendel og sekstendedel kraft.

Sådan en flash kan købes for mellem 10 og 80 dollar på ebay ved at taste ordene: Vivitar 285HV Zoom Thyristor Flash Vari Power, og der er mange af dem derude.

Læg dertil noget trådløs styring fra Hongkong, fx. 4 channel wireless remote flash trigger PT-04, som på op til 30 meters afstand trådløst trigger den dejlige Vivitar. 4 channel wireless remote flash trigger PT-04 koster omkring 15 dollar incl. fragt til hjem-adressen.

Læg dertil en Voice-activated-flash-stand, som kan være en veninde, din kæreste, mor eller sågar din pony, dresseret fornuftigt, og så kan du lægge flashlys der ser betydeligt dyrere ud end 250,-

Er du avanceret bruger, så dobbel det hele op.

Enjoy.

…så nu skulle det ud og bruges.

Har egentligt mest arbejdet med naturligt lys eller speedlights på mine opgaver, synes faktisk at det virkede mega besværligt med store flashlamper, battery-packs og tunge kabler.

Der er dog en ting, de små speedlight ikke har kræfter nok til, og det er at overgå solen i lysstyrke, så der kommer smæld i farver og lys.

Derfor tog jeg mine drenge med ud i havnen og legede lidt med mine Bowens mono-blokke og et Bowens Travel-pak, jeg købte for 3 år siden.

I solen hedder det 1/200 sekund, blænde 13 på 100 iso, så der skal noget juice til, og det leverer et godt flashanlæg.

Billedet her er belyst af 3 lyskilder, 2 flash fra hver sin side med 45 graders reflektor og bagfra er den store lyskilde naturligvis solen.

Der er ikke sidste gang den kombination skal med ud og arbejde.

.. var min søde model i denne uge. Udover et meget yndigt ansigt viste Dorthe sig også at have en dejlig personlighed, der tillod mig at dirigere rundt med hende på indre Nørrebro uden at kny.

Vejret var gråt og overskyet, så jeg valgte at sætte noget fut i lyset med en flash monteret på et stativ og trigget af en PocketWizard Flex5.

Det store grafittimaleri var den perfekte baggrund for sangerinden, og det distinkte lys giver en nattestemning trods det at klokken var 13.30.

… fordi hun er roma.

Daniella i den sorte kjole er en roma kvinde, jeg mødte i den rumænske industriby Ploiesti. Ploiesti er mest kendt for at være det første sted i verden for olieboring og udvinding.

Daniella boede indtil for 4 måneder siden i et forladt hus lige på den anden side af den lille slidte industrivej ved banegården. Huset er stadig tomt, men den nye ejer ville ikke acceptere at der boede romaer i bygningen, så han fik politiet til at sætte Daniella og hendes 5 børn på gaden.

Nu bor Daniella under trappen op til den motorvej der fører over jernbanesporet og hun og de 5 børn må leve med rotter og de floder af vand, der løber gennem huset når det regner.

Daniella er heldig at have gode venner i nærheden, der hjælper hende, men det er svært at få ordentligt arbejde og endnu sværere at finde en bolig der ikke ligger for langt fra de store børns skole.

…førte efterfølgede til at mine 2 yngste blev kåret, i TV2, som de 2 mest ens tvillinger i danmark.

Billedet er en simpel opstilling i porten af min ejendom. Lyset består hovedsagligt af lys reflekteret op fra betongulvet, som giver perfekt beauty-light uden reflektor eller anden lyskilde. Objektivet er en 50mm som var monteret på et Canon 1ds Mk3.

Er de 100% ens, bedøm selv.

Surprise, det var min første gang på Roskilde, og sikke en glædelig overraskelse.

Det var jo som at være i Indien.

Mega varmt og støvet – glade, beskidte mennesker der bor i underlige bebyggelser, stor social kontakt beboerne imellem, en slem stank af urin og andre kropsvæsker og sjov dans til underlige rytmer, FEDT!!!!

Okay, indrømmet, ikke en stor serie, men den rammer da helt fint ikke.

Det har taget mig næsten 2 måneder at få færdiggjort mine seneste billeder fra Indien.

Jeg tror selv at det var nødvendigt med en naturlig pause fra materialet, da der undervejs var mange hårde oplevelser der skulle bearbejdes, men heldigvis også mange fantastisk positive.

Indimellem sker det at en opgave ikke bliver helt så spændende som man håbede. F.eks. skulle jeg dække en konference for en kunde og den nye socialminister skulle være hovedtaler.

Det viste sig bare at grundet genopretningsplaner og andet kom hun ikke og så var det lidt ligemeget.

Jeg fik dog lige nogle minutter til at gå med at fotografere nogle kopper som stod klar til næste pause.

Sammensat som en kollage af nogle af billederne bliver det måske næsten kunst, ja, man har da lov at prøve.

Tasken bliver tungere og tungere og bankbogen svinder ind, men vi må jo have det nyeste nye, og det nyeste (for mig) er denne speedlight-softbox fra Honl.

Modsat de mange andre speedlight-softboxe kan denne foldes fladt ned, anvende gels indenunder og laver også et rimeligt blødt lys. At den også er rimelig modstandsdygtig over for vind, i modtætning til paraplyer er et ekstra plus.

Prisen på 600,- er måske lige i overkanten, men det er jo foto-grej, så det har man vænnet sig til.

Her brugt til en opgave med modelbilleder for løbetøjsfirmaet RUNNUR.

Har ellers svoret at det gode lys til portrætter var studielyset, softbox, snoots og hvad har vi.

Derfor var det lidt et eksperiment at fotografere dette klassiske karriereportræt af Monika og kun bruge Canon speedlights til det.

De 3 flash blev udløst af hver sin Pocketwizard Flex5 og på huset sad en Pocketwizard Mini1. Alle flash var indstillet på manuel styring.

Hovedlyset er en Canon 580EX2 i en 100cm Lastolite-paraply, kun lige 1 meter fra ansigtet. Hårlyset er en anden Canon 580ex2 med en honeycomb forsats fra Lastolite og bag modellen oplyser endnu en Canon 580EX2 et lysegråt felt på den ellers sorte baggrund.

En 100cm reflektor modsat hovedlyset sikrer god balance i ansigtet.

Alt i alt er det ikke nogen billig løsning, men yderst transportabel.

 

 

… er vist den bedste betegnelse for dette billede. Iøvrigt taget i Bellacenter for nylig, stedet hvor selv de mest lysstærke optikker skal strækkes til det yderste for at følge med i mørket.

Empty space er det at fylde sit billede op med ingenting og så lade det ingenting give mening i forhold til den smule du alligevel har med i billedet.

Netop for, som i dette billede, at understrege hvor lille personen er i forhold til budskabet, eller hvor lille verdenen kan være for en person der har udviklet demens, som denne professor talte om.

 

… ellers er det på tide at du får den købt og læst fra cover til cover.

TID er IMHO den mest betydende danske bog om fotografi af en af de mest betydende danske fotografer, og at den ikke genoptrykkes igen og igen er mig en gåde.

I TID gennemgår Saxgren den nyere tids journalistiske fotografi med dybe interviews med nogle af verdens mest betydningsfulde fotografer og krydrer det hele med sit eget perspektiv og indsigt.

At jeg skulle bruge 16 år på at erkende, at det er det afgørende øjeblik fanget midt i den uarrangerede virkelighed, der er fotografiets uudtømmelige kilde, er kun et eksempel på, at begrebet TID, er nøglen til fotografiet., siger Saxgren på omslaget af bogen der udkom for 20 år siden.

Køb den før din nabo, den er en bog der vil berige dit liv og med garanti stige i værdi fremover.

… you will make it everywhere, lyder sangen fra den gamle crooner Frank Sinatra, og nu må vi jo se om det passer.

Ihvertfald er jeg blevet optaget på MasterClass – Streets of New Yorkfotokursus, der afholdes i, ja, New York i oktober. Under kurset bliver man vejledt personligt af krigsfotograf Peter Turnley, og kurset holdes i Peters lejlighed.

Det hele slutter af med en reception for et inviteret publikum, hvor alle elever skal vise 15 billeder hver, fedt.

Samtidig med kan jeg jo også få besøgt min søn, der meget gerne skulle være i fuld gang på Internationel Center of Photography og som er et mega talent (siger den stolte far), besøg endelig www.madsholm.com.

Billedet er fra mit sidste besøg i the big apple, uha, der er lang tid til oktober.

… ihvertfald tilsyneladende, da jeg var med hjemmeværnet på øvelse i Slagelse i lørdags.

Realismen var stor og kræfterne der bliver lagt i f.eks. sminkning af ofre for katastrofer ikke mindre.

Rent teknisk vidste jeg at der ville blive brug for fleksibilitet, så jeg pakkede 16-35 / 24-70 og 70-200 i et par bæltetasker (så skilte jeg mig heller ikke sådan ud), monterede en 580EX2 flash med friske batterier på mit 1DS3 hus og så var jeg klar.

Flash, tænker du nu, det var da mega godt vejr i lørdags, hvorfor nu det. Jo, netop i sollys med høj kontrast er en flash på kameraet allermest værdifuld. Se det som en måde at opbløde den store kontrast, så detaljer i skyggen kommer frem, og som en god måde at arbejde hen imod sollyset på, så billederne optræder mere 3-dimensionelle. Med Canon hig-speed sync. skal man ikke engang tænke over sync-lukkertiden, men skyder bare løs op til 1/8000 del sekund.

Bare rolig, øjet er på plads igen nu.

Var lige et smut i det varme florida, som ligesom Danmark er ramt af kulderekord, dog er det jo 15-20 grader mere end i lille dannevang.

Jeg syntes det var morderligt svært at finde noget poetisk og smukt ved Miami og omegn, det er jo nok også svært når det hele bliver ombygget hver 30. år, enten pga. orkaner eller økonomiske kriser.

Billedet her illustrerer vel egentlig meget godt at det hele handler om den pæne facade, palmer, sol og de kuldskære pensionister der som trækfugle drager sydpå om vinteren.

… gik med at overkomme den manglende søvn, booke bil og tog til den videre færd og så at tage den tunge beslutning at skifte hotel, da vi ikke var helt vilde med kvaliteten af Hotel Ashu Palace.

Efterhånden kravler den indiske kultur, den gode selvironi og den afslappede stemning ind under huden igen og nu er man så kun et par Kingfisher øl fra at være tilbage.

Lyset er hårdt, så det kan betale sig at holde lidt igen midt på dagen og så give den gas i de sidste timer på dagen.

16-35 er en god løsning, når lyset er til det, men snart kommer 35/1.4 til sin ret, allersidst udført med manuel fokus.

Royalist eller ej, jeg er sgu fan af Dronningen, Frede og Mary. Især efter at jeg havde glæden af at fotografere Mary sidste år i hendes uddannelse for Hjemmeværnet.

Det kan altså ikke have været nemt at repræsentere Danmark i alle disse år, udstillet for alle, hver en bevægelse registreret og hver en udtale analyseret.

Og nu bliver hun så 70, still going strong og forbilledligt for en hel generation født efter 2. verdenskrig.

Hjemmeværnet stillede i dagens anledning med 200 mand op på strøget, så Daisy kunne se de stolte soldater linet op.

Jeg var nødt til at besidde stor fleksibilitet, så jobbet blev løst med 2 kamerahuse, 2 flash (lyset var en god blanding af sol og dyb skygge) og en 24-70 og en 70-200 zoom.

Her er billedet af Henrik og Margrethe, der suser forbi, mens hundredetusindvis af danskere vinkede fra kulissen.

 

I sidste uge var jeg på job for Key2Know som, for Moderniseringsstyrelsen, laver interaktive E-læringskurser.

Skuespillerne var Helene Egelund (forbrydelsen, 2900 Happiness) og Claus Riis Østergaard (nordkraft, livvagterne) som gav den som ansatte i staten.

Igen var det et job for de faste brændvidder, specielt 35/1.4L, men også 24, 50 og 85 var på job. En behændig omgang med kunstlys og lidt opblødningsflash gav billederne lige det look der var brug for.

 

… er live-view ikke at foragte.

Ihvertfald ikke når døden optræder som dette halvtfordærvede lig på bredden af Ganges i den hellige by Varanasi i Indien. Efter hindu-skik er det kun de ældre kvinder, der brændes, mens mænd og børn sænkes i floden med en sten om livet, for at gå til grunde.

Stanken var ulidelig og lidt for mange gyserfilm, har lært mig at hvis man kommer for nær, ja, så springer skelettet på dig og hvem ved om jeg kan komme ud af den knibe så let som Johnny Depp.

Nej, jeg aktiverede live-view og sad i sikkerhedsafstand og framede og skød det stakkels menneske med flod og glade badegæster i baggrunden.

Iøvrigt kan man zoome ind på skærmen for at checke skarphed, ligesom sniperen i counterstrike.