Skip to main content

Den store firmafest ..

By 4. november 2014Ikke kategoriseret

For en uge siden var min assistent Mads og jeg fotografer til en kæmpe firmafest i Bellacenter. Jobbet indebar både reportage undervejs, fotografering af gæsterne og dækning af adskillige shows undervejs.

Billederne er efterhånden ved at være leveret og kunden er glad.

Det er altid en større belastning for et lille firma som mit at skulle bearbejde 3500 billeder (100GB), alle optaget i RAW, på 3 forskellige 21,4 megapixel kameraer, og indlæsning fra CF-kort, backup til backup-diske, ja, bare indlæsningen af indholdet i en mappe til mit raw-program, krævede god tålmodighed.

Vi havde synkroniseret tiden i de 3 canon-kameraer, så det har været sjovt efterfølgende at se hvor tæt vi har dækket alt fra de 2 fotografvinkler.

På jobbet brugte vi hovedsagligt faste brændvidder, 24/35/50 og 85mm, som sikrede at vi kunne arbejde i fri hånd, 1000-1600 iso og undgå brugen af flash. Ikke fordi flash er forbudt, men i Bellacenter er det mørkt, når det er mørkt, loftet er 25 meter oppe og rummet var fyldt med røg, som blev til en hvidlig mur, hvis vi skød flashen lige frem.

I får lige et billede af en af de mange kunstnere.

 

Erann DD

Erann DD

One Comment