LEICA Q, sweet stuff …

Jeg fik en underlig kløen i min pegefinger, en kløen, der fik min hånd til at skrive “LEICA Q” på google, og der var det jo, et smukt kamera med stolte aner, de helt rigtige specifikationer, et smukt sort ydre og et LEICA-rødt logo.

Nå, ringe ind til Michael hos Photografica og spørge om man måske kunne låne en demomodel, og Michael er ikke en person, der siger nej. (i hvertfald ikke til mig)

Leica Q er et kompakt hus med 24 megapixel sensor, fastmonteret 28mm/1.7 objektiv, 3.6 megapixel søger, drejeknap til lukkertid, blænde og en supersmart manuel fokus funktion. Pris 31000,00 incl. rem og modlysblænde.

Jeg har brugt et par dage til at teste kameraet af, i mine egne omgivelser i NV, i mørkt vejr, skyet og omkring solnedgang, det er et fedt lys at arbejde i, synes jeg.

 

Jeg holder Q’eren op imod mit nuværende Fuji X-t1/X-E2 setup, der har været mit foretrukne de sidste par år, og Leica M9, der var det fra 2010-2014.

Dejligt at være tilbage i Leica-land, så gedigen en fornemmelse og gennemtænkte detaljer i det der betyder noget, nemlig hvordan er det at fotografere med, og der har Leica et forspring med deres designeres indsigt og kreativitet.

Knapperne sidder hvor de skal, blænderingen yderst, manuelt fokus som på et M-optik, synlig lukkertider, men desværre ISO-skift nede i menuen, eller på en funktion, noget jeg sjældent gider sætte op.

Men manuelt fokus overgår Fuji med 20 hestehoveder, nemt, drej over til manuelt, super fokushjælp i søgeren med røde outlines hvor fokus ligger, så fedt. Plus til Q.

Macro skiftes nemt over fra nærgrænse til 0,3m, nu helt til 0,1 meter.

Her er Q bare så meget bedre end en M-optik, der kun fokuserer til 0,7m. Plus til Q.

Søgeren i Q er på 3,6 megapixel, mod et fuji på 2,4. Alligevel er Fuji X-T1, bare så meget bedre at arbejde med, stor som Imperial, detaljeret og med de helt rigtige informationer, uden at blokere. Plus til Fuji.

Diskretionsfaktoren i en Q er stor, rimeligt kompakt, nærmest lydløst og søgeren placeret i venstre side, gør at man ikke opfattes som anmasende. X-T1 ser mere kameraagtigt ud, men der har jeg jo X-E2 til undercoverfoto. Plus til Fuji. Lukkeren i Q er ret diskret, men en Fuji X-T1 på elektronisk lukker siger jo slet ingenting. Uafgjort.

Så er der naturligvis billedkvaliteten. De der leicafiler er fantastiske. 6000×4000 pixels i lækker skarphed, meget flot opdeling i skarpt og uskarpt, og neutral til varm farvegengivelse. I søgeren før optagelse ser det lidt fladt ud, men i LR6 står det pænt/neutralt. Jeg synes, jeg er nødt til at arbejde en del med presets for at finde en stil jeg kan lide, men det kan sagtens lade sig gøre, der er bare ikke det spark i det umiddelbare resultat, som jeg fx. får i en fuji x-trans sensor med filmvalg Velvia. Ikke noget jeg ikke kan få frem, men Fuji inspirerer bare fedt med de der (poppede) filmprofiler. Plus til Fuji.

Konklusion. Leica Q er et fantastisk kamera, så lækker en kvalitet, og det kamera jeg ubetinget ville vælge at tage med på den der berømte øde ø. Bytte med Fuji? Hmm, nej ikke for nu, jeg bruger mit Fuji setup til mere og mere professionelt fotografi, og til det har jeg brug for de objektiver jeg har fra Fuji.