Skip to main content

Lille henrivende Inger og alle I andre talere

By 4. november 2014Ikke kategoriseret

Vel hjemkommet efter turen til Irland, var der lige en sød lille opgave fra morgenstunden af.

SFI afholdt konference om beskæftigelse og naturligvis kom beskæftigelsesminister Inger Støjberg forbi og åbnede talerækken.

Inger er en sød og fotogen person, og det er jo ikke hendes skyld at der er ret mørkt i lokalet, så jeg må tage billedet med 1600 ISO, og kun 1/100 på blænde 2.8. Det betyder desværre at man må skyde en del ekstra gange, da min hånd ikke var helt stabil hele tiden.

IS og god kropsstilling gør meget, men ikke alt.

Men hvad værre er så har Inger ligesom alle de andre talere, jeg har oplevet gennem tiden, et skrevet manuskript, og derfor går blikket fra papiret (99% af tiden) og så til et hurtigt blik ud i lokalet. (1 % af tiden). Og når Inger så kigger op, så flyttes hovedet bagud og på blænde 2.8, så skal der fokuseres igen, da skarphedsdybden er 1 cm på 200mm indstilling.

Det er jo det jeg er hyret til at klare, ja det er, og ud af 50-60 skud var der da også en del stykker der sad lige i øjet, mens resten er til at smide ud.

Derfor ønsker jeg mig dette til jul. Når en person træder op på talerstolen, kigger vedkommende ud i lokalet, tager en dyb indånding og smiler, og evt. siger, hvor er det godt at se jer, mens hun/han holder blikket rettet mod salen.

Det vil spare mig for at skulle overfotografere vedkommende og sikre gode, flotte billeder til videre brug i diverse medier.

Det er da ikke meget at forlange er det….

 

Inger Støjberg

Inger Støjberg

2 Comments