Skip to main content
[nectar_slider location=”Masterclass – www” full_width=”true” overall_style=”classic” slider_transition=”slide” button_sizing=”regular” slider_height=”300″]

Workshop 5 dage, et hemmeligt sted i europa

Træt af komfort, kontrol, sikkerhed, Google Street view og at vide det hele?

Har du mod på og tør du at bryde din komfortzone – både personligt og fotografisk Vil du gerne udfordres på alle planer samtidig med at du skal præstere som fotograf?

Trænger du samtidig til at blive udfordret på dine evner som reportagefotograf, streetfotograf eller kunstfotograf? …så er denne workshop lige noget for dig.

Dette her er Danmarks mest udfordrende workshop og jeg garantere dig oplevelser for livet, både mentalt, fysisk og fotografisk.

På workshoppen vil du blive undervist af pressefotograf Ole Bo Jensen

Undervisning

Gennem fællesseancer, øvelser og individuel fordybelse hjælper jeg dig med at bliver bedre til at fokuserer og fordybe dig i dit fotografi. Jeg giver dig bud på værktøjer til at fastholde dit fotografi i projekter og konkrete eksempler på hvordan et fotoprojekt kan opbygges og implementeres. Helt lavpraktisk og uden højtflyvende teorier.

Jeg begrænser dig i forhold til hvor LIDT du må medbringe og alt skal kunne være i en dagsrygsæk på max 20l. Du skal hele tiden være klar til flytte base og du skal kunne bærer din egen oppakning en hel dag. Kan du få det hele til at være i en 20l rygsæk er der bare mindre at slæbe på undervejs.

Jeg begrænser dig i forhold til dit fotografiske setup. Et kamera og en primeoptik under eller på max 50mm. Det vil være dit værktøj på hele turen.  Du vil føle friheden ved et enkelt setup og du vil lære at løse dine opgaver med dette enkelte, men alligevel super stærke værktøj. Du vil også blive presset til nogle gange at skulle meget tæt på og andre gange noget helt andet.

Workshoppen vil tage plads i et land uden for Skandinavien og den endelige destination bliver først afsløret, når vi mødes i lufthavnen. Du kan forvente sproglige udfordringer undervejs og det er langt fra sikkert at engelsk kan anvendes.

Forudsætninger

Jeg forventer, at du deltager aktivt, er villig til at dele af dit arbejde og af dig selv. At du aktivt deltager i fælles seancerne i forhold til både at modtage og uddel konstruktiv kritik på dine og andres fotos. Ligeledes forventer jeg at du er i stand til selvstændigt at arbejde med dit fotoredigeringsprogram og kan sammensætte og opbygge mindre præsentationer heri. Jeg yder, om nødvendigt, bistand i Lightroom, men det er som sådan ikke omfattet af workshoppen.

Workshoppen giver dig mulighed for at udvikle dig som person, som fotograf, udvikle dit eget billedsprog og måske finde nye veje, samtidig med at du skal arbejde under maksimalt personligt pres. Det vil sige, at du ikke på forhånd kender destinationer, indkvarteringsforhold, forplejning og så videre. Du skal forvente at blive udfordret på alle planer. Netop under disse forhold vil du opleve, at du kan flytte dig som menneske og ikke mindst som fotograf. Ingen begrænsninger hverken fysisk eller mentalt giver dig optimale forhold for din egen personlige og fotografiske udvikling.

Undervejs vil du primært arbejde selvstændigt med dine opgaver, men der kan forekomme (såfremt vi vurderer det hensigtsmæssigt) opgaver, der skal løses med en makker.

Arbejdsdagene blive lange og hårde og jeg forventer 100% commitment og engagement undervejs. Opgaverne udleveres om morgenen og hver aften/nat er der gennemgang og billedkritik både fra mig og dine medkursister. Du skal således selv planlægge din dag, så der er tid til både at tage billeder, arbejde dem igennem og være klar til billedgennemgang.

Jeg glæder mig til at se dig.

Fakta om kurset:

Datoer: 30. oktober  – 4. november 2018

Sted: Europa

Max antal deltagere: 12

Pris:

Ved tilmelding inden 1.8.2018 = 6000,00

Ved tilmelding efter 1.8.2018 = 6800,00

Prisen dækker transport / overnatning / undervisning

Andre detaljer: Regn med 150,00 pr. dag til mad/drikke.

Tilmelding senest 1.9.2018

    Tilmelding til Masterclass-WWW, november 2018

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Evt. telefonnummer

    Evt. besked