Skip to main content

På inspektion med hjemmeværnet

By 4. november 2014Ikke kategoriseret

I går var jeg på opgave med hjemmeværnet og oplægget var en reportage over et kontrolbesøg hos et hjemmeværnsdistrikt på sjælland. Inspektionen gik som planlagt og mange gode ideer og feedback blev givet frem og tilbage.

Lysmæssigt er det rigtig svært at bruge flash på sådan en opgave. Afstandene i en forholdsvis moderne bygning er lange i forhold til den relativt lave loftshøjde. Derfor er det næsten umuligt at bounce lyset op i loftet for at belyse naturligt. At skyde direkte frem med flashen er også umuligt, da det giver rigtig dårlige skygger bag de fotograferede.

Bygningen var rigeligt belyst med en rig variation af sparepærer, halogen og neon-rør, så den rigtige løsning er at skyde med forhåndenværende lys, hvidbalancen på tungsten og så rette endeligt op på farvebalancen i raw.

Endnu engang må jeg prise mig lykkelig for de faste brændvidder jeg har til mit Canon kamera. Såvel 20, 24, 35 og 85 var oppe af tasken og med 800 ISO kan man skyde fri hånd med f:/2 og en lukkertid på 1/100 del. Som en lille bøn til canon-guden vil jeg gerne bestille en 20/1.4L.

Selvfølgelig bærer resultatet præg af den lille dybdeskarphed, der opstår med de store blændeåbninger, men det passer fint med reportagestilen.

Billederne kommer til at fylde 5 sider i det næste nummer af HJV-magasinet.

 

Hjemmeværnet tastatur

Hjemmeværnet tastatur

One Comment