Skip to main content
[nectar_slider location=”Personligt billedsprog” full_width=”true” overall_style=”classic” slider_transition=”slide” button_sizing=”regular” slider_height=”300″]

Workshop 5 dage, Gdansk, Polen

Savner du at have eller er du klar til at tage fat i dit eget personlige billedsprog?  Ønsker du at udvikle dig endnu mere som den seriøse fotograf du er?

.. så er denne workshop noget for dig.

Det handler om dig og om at hjælpe dig til at udvikle dit eget personlige billedsprog.

Når du har gennemført denne workshop, forventer jeg, at du som minimum har fundet en retning og er klar til at tage fat. Jeg forventer ikke at du har færdigudviklet dit billedsprog, men at du har retning, mod og lyst til at videreudvikle det.

Det er lidt ligesom at få kørekort. Nu har du fået kortet men savner erfaringen. Jeg hjælper dig med at tage kortet, men erfaringen skal du selv opbygge. Og den opbygges ved at blive ved med at udfordre dig selv og komme ud og få taget en masse billeder.

Undervisningen

I skal arbejde individuelt, men vil selvfølgelig også have plenum seancer, hvor dit arbejde deles, bedømmes og diskuteres. Ligeså deltager du i diskussion og kritik af dine med-kursisters arbejder.

Arbejdet i marken foregår individuelt og du vil blive udfordret netop på at skulle arbejde alene i marken.

Du vil arbejde det meste af tiden med dine opgaver, men der vil også være indlagt tidspunkter med individuelle seancer og snakke, hvor jeg helt specifikt arbejder med dig og dit personlige billedsprog.

Her vil vi sammen gennemgå dit markarbejde og kigge på hvordan du arbejder som fotograf, dine udfordringer og hvordan du kan opnå dine personlige mål og dermed et klarer personligt billedsprog.

På workshoppen vil du blive undervist af Ole Bo Jensen

Forudsætninger

Jeg forventer at du er i stand til at arbejde selvstændigt med dit fotografi, fotoredigeringsprogram og anden teknik. Du skal mestre at kunne lave mindre præsentationer og sammensætte dine billeder til fremvisning.

Endvidere forventer jeg, at du deltager aktivt, er villig til at dele af dit arbejde og af dig selv. At du aktivt deltager i fælles seancerne i forhold til både at modtage og uddel konstruktiv kritik på dine og andres fotos.

Som en del af workshoppen tilbydes du et opfølgende møde, hvor vi samler op, gennemgår dine arbejder siden workshoppen og kan diskutere det videre forløb for dig, således du fastholder momentum og fokus mod at skabe dit personlige udtryk.

På workshoppen vil vi tage til Gdansk i det nordlige Polen.

Basen kan være et lejet sommerhus eller andet form for fælles bolig. Der vil være mulighed for både naturfotografi, street og urbane landskaber. Endelig destination fastlægges på baggrund af gruppens sammensætning.

Fakta om kurset

Datoer: 6. – 10. september 2018

Sted: Gdansk, Polen

Max antal deltagere: 12

Pris: 4750,00, transport / overnatning / undervisning

Andre detaljer: Regn med 150,00 pr. dag til mad/drikke

    Tilmelding til Personligt billedsprog, september 2018

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Evt. telefonnummer

    Evt. besked